Nyt kørekort på vej til danske bilister
Hvor er det nu, jeg har lagt det? Når danskerne bliver stoppet i trafikken, kan det til tider være svært at huske, hvor det laksefarvede kørekort har gemt sig. Men fremover bliver det problem mindre, for regeringen vil nu gøre kørekortet digitalt, så man i stedet har det på en app på mobiltelefonen. Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse. Kan spare tid Det nye, digitale kørekort erstatter ikke det nuværende fysiske, men bliver i stedet et frivilligt supplement. Digitaliseringen af kørekortet vil dog også få betydning for dem, der foretrækker at have et fysisk kort med i lommen, lyder det fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. Han mener, at det i dag tager for lang tid at få behandlet en ansøgning om kørekort, fordi det foregår manuelt. - Derfor vil regeringen, ud over at gøre selve kørekortet digitalt, også se på mulighederne for at digitalisere ansøgningsprocessen, så det sparer tid hos både ansøgere og sagsbehandlere, siger han i p...